VÆRT:
Velkommen Poul Dahl. Du er tidligere chef for Jægerkorpset og tidligere chef for FN i Irak gennem flere år. Der er jo ingen, der er tilhænger af tortur når man spørger folk på den måde. Det er der selvfølgeligt ikke. Og vi tror alle sammen på menneskerettighederne som de er beskrevet. Alligevel lader det til at tortur er kommet for at blive. Og at det åbenbart også er en effektiv måde at skaffe oplysninger på. Kan en moderne krig som vi ser den praktiseret her i dag mod Al-Qaida og terrornetværket der, kan den vindes uden tortur?

POUL DAHL: Altså, i den indsats vi skal gøre overfor den trussel vi står overfor. Nemlig terrorismen. Da er det jo helt afgørende, at vi forhindrer at terroristen overhovedet kan komme til kamp. Lykkes det, er slaget tabt. Og det kan vi kun, hvis vi får de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Og for mig betyder det altså beklageligvis, at vi i vort forhør af potentielle terrorister, måske må ty til at bruge forhørsteknikker eller metoder, der vil falde ind under det vi vil kalde tortur.

VÆRT: Kan du prøve at give et eksempel på..? Det kan hurtigt blive lidt abstrakt. Prøv at være konkret. Hvad er det…

POUL DAHL: Nå ja. Lad os sige at vi her i Danmark har fået en efterretning, der siger der vil ske en større terroraktion indenfor den nærmeste fremtid et eller andet sted i Danmark. Og vi fanger en.. Eller tager en til fange, der - Eller anholder en, som vi tror der er med i det. Og vi nøjes med at spørge ham: Ved du noget om det? Eller vil du sige noget om det? Og han siger: Nej, det vil jeg ikke. Så gør vi ikke mere ved det. Ugen efter springer der en bombe i det Kongelige Teater og 320 mennesker omkommer. Så tror jeg folk vil kunne forstå. Vi burde måske i vores afhøring af den pågældende - For det viste sig bagefter at han var med i det der og vidste det. Da burde vi måske have skruet tommelskruerne lidt strammere på. Og få ham til at fortælle det han vidste.

VÆRT: Det er åbenlyst, at der er tale om et mærkbart dilemma her. Sådan som jeg hører dig, er det vel også blevet tydeligere al den stund at den krig som vi kæmper nu mod terrorismen, er en mindre synlig krig i virkeligheden.

POUL DAHL: Det er helt klart, at det er en helt anden form for krig og det er en anden verden vi lever i. Og derfor: Den kamp der bliver kæmpet der, det er jo ikke som et militært slag hvor den ene enhed står overfor den anden. Det er - som det bliver sagt her - det er en usynlig krig. Og vi kan kun vinde kampen, hvis vi har de redskaber der er nødvendige for at bekæmpe terroristen. For han overholder jo ikke...øh.

VÆRT: Hvordan kommer vi så ud over det dilemma det jo så er? Hvordan skal vi så forholde os til det? Vi vil jo gerne stadigvæk sidde på den høje hest og hæve fanen og sige det er os der står for de rigtige værdier. Ikke?

POUL DAHL: Jo, men vi er ligesom nød til at erkende at behovet... at det er nødvendigt... så må vi have tillid til at dem der har ansvaret, de forstår at behandle det her på den rigtige måde. Og altså at man...

VÆRT: Det er der jo ikke meget, der tyder på, når man nu ser billederne fra Irak her. Eller hvad?

POUL DAHL:
Nej. Men her er der jo helt klart tale om at... Kan vi.. Der er jo et svigt fra ledelsens side fordi man burde jo have vidst at sådan som det foregik der... og i 2004 med information og sådan noget, der har man altså ikke - fra ledelsens side - gjort sin informationsmanagement ordentligt.

VÆRT: Hvad vil det sige?

POUL DAHL:
Det er jo helt klart, det her det egner sig jo ikke til det offentlige forum. Heldigvis kan vi ikke lide at se folk bliver fornedret eller pint og plaget. Og derfor... det skal så være undtagelsen... men hvis det sker og hvis samfundet - eller dem der har ansvaret - tager den slags metoder i brug, så kan det... så skal det ikke ud i det offentlige.

VÆRT: Men er du sikker.. Lad mig se, om jeg har forstået dig rigtigt. Det du siger er, at det der foregår i Irak nu, det kan godt legitimeres eller undskyldes på en eller anden vis. Det der er det egentlige problem her, er at det når frem til offentligheden?

POUL DAHL:
Det er rigtigt. Hvordan vi forholder os til det... eksempel... Hvis man nu tager de danske frihedskæmpere og sabotører under anden verdenskrig. Hvis det blev taget til fange af Gestapo, så blev de særdeles hårdhændet behandlet. Det syntes vi alle sammen var forfærdeligt. Modsat hvis vores frihedskæmpere eller sabotører, de tog en potentiel stikker til fange. Så er jeg helt sikker på, at han blev heller ikke behandlet særligt fint. Han blev måske også behandlet hårdhændet. Men det er så mere spiseligt og acceptabelt. Så det kommer an på hvor man står henne.

VÆRT: Det du siger er, at hvis tingene ellers forgår… De beskidte krige – de beskidte metoder, du snakker om der… som… åbenbart… under.. som i visse forhold er nødvendige, de skal forgå i hemmelighed ellers dur det ikke i forhold til vores…

POUL DAHL:
Det dur heldigvis ikke til at blive præsenteret for den offentlige... Så kommer der heldigvis nogle reaktioner, som betyder at de folkevalgte får nogle problemer. Og der er jo derfor at vi har et system, og... for eksempel... vi har et system... vi har det der særlige folketingsudvalg, der har ansvaret for at kontrollere vort efterretningstjeneste. Det er der, man diskuterer den slags ting, som måske ikke tåler dagens lys. Og træffer beslutninger om det her skal have konsekvenser... eller det kan accepteres eller det ikke kan.

VÆRT: Jeg vil godt lige holde fast - her til slut – i de her billeder fra Irak. For langt de fleste mennesker er det vel langt over grænset for hvordan man kan behandle andre mennesker. Men jeg må altså forstå det sådan, at du mener at hvis der kan findes forklaringer på det, som kan forsvare det, så er du parat til at mene det er acceptabelt?

POUL DAHL: Lige præcis hvad der sket i Irak, kan man selvfølgelig diskutere om det var den rigtige metode. Men når vi taler om forhør, der falder ind under begrebet tortur, så finder jeg det selvfølgeligt meget beklageligt. Men desværre nødvendigt.