Kode som æstetisk materiale

Indhold

Hardware- og software-industrien markedsfører computeren som hjemmets centrale mediemaskine og mange fokuserer den digitale kunst omkring multimedial ”New Media Art”. Simultant vender mange kunstnere deres fokus mod computerens regnekraft og mulighed for Computations. Generative værker udgør atter en betragtelig gren indenfor den digitale kunst.
Vi vil kikke bag om værkerne og bl.a. undersøge følgende spørgsmål: Hvilke systemer og regelsæt benytter kunstnerne? Er programmeringssprog et kunstnerisk værktøj? Kan vi skrive poesi i programmeringssprog? Hvilke ”skoler” findes i dag? Overtager ingeniørkunsten gallerierne?

Vi vil arbejde med programmeringssprogene ”Design By Numbers” (DBN), ”Processing” og eventuelt Macromedia Directors ”Lingo”.
DBN er et meget enkelt sprog udviklet af John Maeda / MIT Computational Aesthetics Group. Sproget giver en hurtig og let introduktion til algoritmisk grafik.
”Processing” (også kaldet ”P5”) er et freeware værktøj, der giver kunstnere og designere mulighed for at arbejde i et Java. P5 er overordentligt let at lære sammenlignet med f.eks. Flash og Lingo. Men giver udøverne samme frihed og inspirerende fleksibilitet som ægte Java-programmering. P5’s blev initieret af Ben Fry og Casey Reas – begge elever af John Maeda. Men udviklingen foregår i et meget aktivt og åbent community af kunstnere og designere.

Det kan anbefales de studerende at følge Andreas Brøggers kursus "Software - teknologi, kultur og kunst"