Printversion

 
Den biosemiotiske tanke. Informations- og bio-teknologiens verdensbillede.

I 1909 indførte den danske botaniker Wilhelm Ludwig Johannsen begrebet ”genet” i lære om arters og individers udvikling. Dermed skelnede han mellem den biologiske instruks (genotypen) og det biologiske udtryk (fænotypen). Siden Crick og Watson i 1953 opdagede DNA’s selvreproducerende struktur, har grene af naturvidenskaben opfattet livet som en informationsbehandlende proces – altså en algoritmisk aktivitet. De seneste årtiers parallelle teknologiske udviklinger indenfor digital informationsteknologi og genteknologi har forstærket denne konvergens af verdensbeskrivelser.
Mange kunstnere anvender metoder og terminologier hentet fra den nye biologi: Kunstnerne refererer til emergens, adaptive systemer, kunstigt liv (A-Life) og re-kombination. Enkelte kunstnere har taget den fulde konsekvens og har skiftet fra digitalkunstens hard- og software til biologiens ”wetware”.

Kurset forudsætter aktiv deltagelse i form af interesse, entusiasme, oplæg og simple programmeringsøvelser, men kurset forudsætter ingen programmeringserfaring. I øvelserne vil vi arbejde med evolutionære, adaptive systemer og ”rekombinant media”/”recombinant narrative” som f.eks. Lev Manovich’s ”Soft Cinema”.
Software

Processing website
Processing ordbog
Processing eksempler

Dawkins BioMorphs
 
Mogens Jacobsen 2005